Saturday, March 29, 2014

Til mine forældre - To my parents (by Gustaf Munch Petersen)

Gustaf Munch Petersen:
Til mine forældre (1932)
jeg blev ikke det, I ventede
jeg blev alt det, I havde frygtet
I lod mig vokse op
næret ved jeres afsavn.
I opdrog mig med skjulte tårer
opdrog mig
til at leve jeres liv
fortsætte det
skal jeg sige:
sådan levede I; I gjorde ret
altså er det godt at leve sådan.
skal jeg?
eller skal jeg dræbe håbet i jer?
fortælle jer, at jeg ikke blev som I
at min verden e
r en anden end jeres,
min glæde,
min smerte en anden end jeres
vil I tro på min tak til jer?
på min tak til livet?
eller vil I sige:
han fik alt,
han tog alt af os,
og giver os intet tilbage,
andet end sorg og skuffelse.
Jeg ved, I har ret, når I
siger det.
Jeg tror, jeg har ret, når jeg går
til mit eget land
men jeg går tøvende
jeg går langsomt og tungt
men jeg tror, jeg
skal gå.
To my parents
I haven't become what you expected
I became what you were afraid of 

You'd let me grow up
nourished by your gaps
you brought me up with hard tears
you brought me up
to live your life

I went on with that

I should say:
that's how I lived; you were right,

it's also good to live like this.
should I?

or should I bury the hope in you?
I say to you, that I didn't become like you

that my world
is different from yours
my joy, my pain
are different from yours

Would you trust my gratitude for you?
My gratitude for life?
Or would you say:
he got everything,
he took everything from us,
and gave us nothing instead,
save from sorrow and disappointment?
I know you're right when you say that
But I think I'm right when I visit my own land,
though I'm hesitating
I go slowly and heavily

but I think, I should
go.

(oversættelse fra engelsk - Camil Cardas)

No comments:

Post a Comment